Nordic fast Food
Vi - stifterne af Nordic Fast Food Anne Lindhardt og Leif Zeeberg - mener selv, at vi har skubbet til den klassisk danske smørrebrødstradition.
Inspireret af asiens folkelige og effektive gadekøkkener laver vi sund og nærende mad med udgangspunkt i verdens bedste fastfood: Rugbrødet!
Nordic Fast food har 2 madcykler, som leverer frisklavet streetfood til fester og arrangementer i byen. Her kan du få en varm “Black Burger” på 45 sekunder - vi kalder det også ”Lunt smørrebrød To Go”!
Udover almindelig catering og levering til arrangementer, har Nordic Fast Food åbnet cafe Ristet Rug på Nørrebro i København. Her har du mulighed for at smage vores sandwich, kager eller drikke en kop kaffe på alle hverdage mellem 10 - 16.
Rugbrødsmissionen

Vi har helt bogstaveligt smagt os igennem hundredvis af forskellige rugbrødstyper for at finde frem til den helt rigtige opskrift med gulerødder, kartofler og den lækre smag af malt, vi i dag bruger i vore produkter.
En del af hemmeligheden er udover opskriften, at rugbrød smager meget bedre, når det bliver ristet! Aromaer og smagsnuancer i fibre og kerner bliver fremhævet, og det bliver knasende godt at sætte tænderne i.
Bæredygtighed, Rug og Grøntsager
Nordic Fast Foods mad skabes med udgangspunkt i bæredygtighed, økologisk produktion og produkter bestående af rug og grøntsager. Vores brød og kager er 100% fuldkorn og økologisk og severes altid lune.
Selvom vi nu har været i gang i Nordic Fast Food i 4 år, kalder vi os stadig iværksættere. Vi er i dag 10 medarbejdere og 4 frivillige kvinder i pensionsalderen, som kalder sig The Panini Ladies.